BUSINESS CONFIDENCE, CERTIFICERET AF INTERNATIONAL COACH FEDERATION

BC Boganmeldelser

Her ser du mine anmeldelser af relevante bøger indenfor lederskab, ledelse og coaching. Som udgangspunkt er alle disse bøger værd at læse, og forhåbentlig kan anmeldelserne gøre det lettere for dig at prioritere mellem dem.

Handlekraft

Tune Hein og Stig Kjerulf, Børsens forlag, 2007

Dette er en helt igennem glimrende bog, som enhver der arbejder med coaching og ledelsesudvikling bør læse og lade sig inspirere sig af. Set fra et coachingmæssigt perspektiv, er bogen yderst relevant, da den går i dybden med hvad det er, som kan forhindre handlekraft – det vi i coaching kalder, at tage handling.

Executive Coaching

Jane Blichmann, Stig Kjerulf, Børsens Forlag, 2004

Et must have for alle coaches! Bogen gennemgår de vigtigste dele af psykologien, som har relevans for coaching. Samtidig forklarer forfatterne i korte træk, hvad de enkelte coachingdiscipliner består af.

Coaching – det handler om at stille de rigtige spørgsmål

Sofia Manning, Gyldendals Bogklubber, 2004

Sofia Manning er nok Danmarks meste kendte lifecoach, og hendes bog er ganske fin! På overfladen virker bogen meget ligetil og let læselig, men lad dig ikke snyde. Jo mere du kender til coaching, jo mere vil du finde, at bogen rummer i dybden.
Hvis du vil sætte dig endnu dybere ind i sagerne om begreberne i Sofia Mannings bog, så læs Anthony Robbins i stedet for.
Hun er meget kraftigt inspireret af Anthony Robbins, og hans værker er meget omfattende, og ligeledes letlæselige